lørdag den 13. april 2013

Strikket forårsbebuder

Gode venner skal have et barn og derfor har de igangværende projekter været i skammekrogen mens der var en crocus på pindene. Jeg har strikket så intenst at jeg helt har glemt at skrive om det på bloggen.

Vi ved ikke, om det er en dreng eller en pige så jeg har været i kassen med uni-sex rester. Valget faldt på noget grønt og jeg synes resultatet minder mig voldsomt om forår. Jeg sætter knapper i når vi kender kønnet


Jeg er ganske godt tilfreds

Jeg glæder mig til at kunne sætte knapper i


Faktaboks

Mønster: Helga Isager, Crocus, fra Amimono Knit Collection
Pinde: Knit Pro str. 4
Garn: Knit Picks Palette i farven Asparagous, i alt 75 g.
Hot eller not: Jeg synes selv den er rigtig fin i alt sin enkelthed. Jeg kommer sikkert til at strikke nogle flere. Jeg mangler lidt i at få monteret pænt men håber, det kommer med tiden ;-)

onsdag den 3. april 2013

Fristet over evne

Jeg har i lang tid drømt om Lines fra Vivian Høxbro, men prisen afskrækkede mig. Ikke fordi jeg synes den er ublu i forhold til hvad strikkekits ellers koster, men fordi (garn)budgettet skal strammes en smule. Så så jeg kittet til halv pris og alle mine intentioner røg over bord

Skønhed

Nu er jeg så spændt på om jeg kan finde ud af det. Der går lidt tid, imens vil jeg røre ved garnet og nusse det blidt mod kinden - det er smukt og lækkert!