søndag den 12. marts 2017

Strikkepause

Jeg er sendt på ufrivillig strikkepause. Min højre arm og skulder er blevet overbelastet og min hverdag har de seneste 10 hverdage fungeret ved hjælp af smertestillende medicin. Der er bedring på vej, men jeg er meget træt af at jeg ikke kan strikke. Der går nok et par uger endnu inden jeg kan begynde at strikke, så jeg må hellere vise det sidste projekt frem der blev færdig inden jeg blev skadet.
Jeg broderer en smule, men det er ikke det samme som at strikke. De to håndarbejds-typer giver mig noget forskelligt. I virkeligheden er det måske ikke strikketøjet, men bare valget, jeg savner...


Inden strikkepausen blev jeg færdig med en trøje til min nevø, der blev døbt i søndags. Jeg er selv meget glad for resultatet og jeg håber, han kan nå at få den brugt. Min begrænsning med flerfarvestrik er meget begrænset, så det er skønt at strikke noget færdigt med to farver, som rent faktisk ser nogenlunde pænt ud (det gør billedet så til gengæld ikke....)




Faktaboks

Mønster: Susie Haumann
Pinde: Knit pro træ str. 3 mm
Garn: Blackhill højlandsuld fra garnudsalg i blå, hvid chokolade og solskin