fredag den 11. januar 2013

Oversize pizzabakke?


Mens  jeg sad og strikkede frygtede jeg, det tredje Tina mest af alt ville komme til at ligne en forstørret pizzabakke. Heldigvis er jeg ret tilfreds med resultatet










Det har endnu engang været en fornøjelse at strikke, opskriften er nem at gå til, den eneste ulempe er at det kan være svært at holde koncentrationen fordi omgangene pludselig er meget lange. Jeg har købt garn hos Rasmilla, den råhvide og grønne er rester fra et tidligere projekt, så jeg følte nærmest, det var en gratis omgang at strikke det.












Garnet er så super fantastisk lækkert. Det er dejligt at strikke med og vidunderlig blødt efter vask. Jeg har øget maskeantallet med 40 for at få sjalet så stort at det kan dække skuldrene helt.

Faktaboks:

Garn:Luksusgarn fra Rasmilla i farverne råhvid, syrlig grøn og mørk brun
Mønster: Tinas tørklæde - også fra Rasmilla
Garnforbrug: Jeg har ikke vejet, men jeg har ikke mere grøn og hvid tilbage.
Pinde: Addi lace 5 mm, der er brugt en knit pro strømpepind str. 5 til blondekanten
Kommentarer: Sjalet er et hit og er allerede brugt et par gange. Det får en rigtig fin størrelse med den ekstra bredde.


2 kommentarer:

  1. Hvor er det flot. Store sjaler er så skønne at putte sig i når det er kodt :)

    SvarSlet
  2. Tusind tak! Jeg var lidt bange for farvekombien da jeg strikkede men er også meget tilfreds nu. Du har ret i at sjaler skal være store nok - det er det her heldigvis

    SvarSlet

Jeg elsker kommentarer, tak fordi du tager dig tiden til at skrive en