torsdag den 17. juli 2014

Lopper fra ferielandet

Jeg ved faktisk ikke om det er rigtige lopper for det er ikke købt på loppemarked. Jeg er rigtig glad for genbrugstanken, derfor frekventerer jeg ofte genbrugsbutikker når jeg kan komme til det.

I de seneste måneder har jeg været heldig i flere genbrugser,

Hos Kirkens Korshær i København fandt jeg en bog fra Eva Rosenstand med korsstingsmotiver. Jeg er normalt ikke til hendes ting men disse nisser kunne jeg slet ikke lade stå på hylden:

 
 
I Grenå var jeg heldig at finde korssting, en anden havde syet. Skønne, julede korssting på den grafiske måde, jeg bare elsker. Jeg måtte erkende med mig selv at jeg næppe får dem lavet selv, nu vil jeg glæde mig til december og lægge min helt nye mormor-løber på bordet:
 


I Ebeltoft faldt jeg på det nærmeste over denne Årets Korssting fra 1983 - der er vist ikke så meget at sige, jeg elsker korssting, jeg elsker blomstergarn og de motiver Gerda Bengtsson kunne fremtrylle.

 
 
 
På Rømø var jeg heldig at finde Annette Danielsens Sommerstrik. Lige umiddelbart er der ikke nogen af modeller jeg MÅ strikke, men de er søde og jeg får måske lavet noget en engang. Om ikke andet har jeg støttet Røde Kors ved at købe noget en anden havde tilovers og det er en god tanke.
 




4 kommentarer:

  1. Hmm, jeg har ikke broderet korssting siden skoletiden, men det har bestemt sin charme - jeg er nok mest til blomsterne på det nederste billede :-) Dejligt at finde ting, der kan bruges igen :-)

    SvarSlet
  2. Ja, det er altid skønt :-)

    SvarSlet
  3. Hm, jeg tænker tit på at kigge i genbrugsbutikker, men det er aldrig blevet til noget. Skal da vist have taget mig sammen!

    SvarSlet
  4. Man kan finde mange fine ting synes jeg. Jeg er ikke så god til loppemarkeder, der er for mange hajer - alle får altid købt meget bedre ting end jeg ;-) Jeg elsker til gengæld genbrugser - også fordi det giver en god følelse at man støtter et godt formål

    SvarSlet

Jeg elsker kommentarer, tak fordi du tager dig tiden til at skrive en