I starten af måneden meldte jeg mig til et meget optimistisk projekt på instagram. Blandt andet inspireret af Lea besluttede jeg mig for at strikke nogle strømper i januar. Det officielle mål er fem par, mit eget var tre. Jeg nåede to, det er fint nok.
Jeg er ikke den store strømpestrikker, men jeg har en svaghed for hjemmestrikkede strømper og fordi jeg fulgte andre på instagram er jeg blevet vildt inspireret af de flotte sokker. Jeg overvejer, om jeg skulle købe lidt garn til nye strømper så jeg kan få øvet mig.
Begge par strømper er det, man kan kalde Blommeriers basic socks - ribstrømper på pind 4. Begge par er dejlige
.
De grønne er strikket med to tråde: En tråd Arwetta og en tråd Zauberball. De blå er strikket i Onions skønne Wool and Nettles.
fredag den 27. januar 2017
Varme fødder
mandag den 2. januar 2017
Vi starter igen
Det er ved at være et fast mønster. Bloggen dør hen i løbet af efteråret og bliver så genoplivet når nytåret kommer. Hvert år tænker jeg, at året X bliver året hvor blogning, brevskriveri og reduktion af garnlageret kommer i fokus - og hvert år ender det ud i at det kun holder 14 dage i januar. Det skal ikke afholde mig fra at prøve igen.
Jeg har opsat 5 mål for 2017. De er realistiske at opnå, men kræver alle en indsats. Jeg vil så gerne nå i mål med dem, måske det hjælper at skrive dem ned her.
5 mål for 2017
5 kilo
Planen for 2017 er overordnet at jeg skal tabe mig 5 kg. Jeg er ikke særlig god til at få lagt tid til motion ind i dagligdagen, jeg har ikke tid med fuldtidsjob, mand, barn, madlavning, indkøb og alt det andet jeg gerne vil. Hvis jeg kun har nået 2 kg når året er omme er jeg også glad for det. 5 kg er ambitiøst, men ikke uopnåeligt.
25 breve/julekort/postkort
Jeg vil forsøge at skrive 25 breve/postkort. Ikke nødvendigvis lange breve, men 25 gange vil jeg sætte mig ned, tænke på et andet menneske og skrive et par linjer eller 10. Jeg elsker at få breve, den der helt specielle følelse af at nogen ude i verden har tænkt på mig og gjort den lille indsats, det faktisk er. 25 er i gennemsnit 2 breve/postkort/julekort pr. måned, det burde være opnåeligt.
Annette Danielsen
Jeg har flere af hendes bøger: Grønland, Kunsten at strikke en ø, Vævestrik med japansk islæt, Vinterdage, Østen for solen og Knitting fools. Det har ikke fået mig i gang med hendes modeller. Jeg synes de er fine, jeg hører så meget godt om opskrifterne og alligevel kommer jeg ikke i gang. Målet for 2017 er at der skal strikkes en Annette Danielsen model. Nogen gode forslag på en opskrift, der er god at følge og som giver et godt resultat?
3 sjaler
Jeg vil strikke 3 sjaler. 1 til min mor, der har sukket efter et i flere år. Jeg vil så gerne have et "Kerteminde" fra Susie Haumanns bog Urban så det er et must-knit for 2017. Hvad det sidste skal være lader jeg stå åbent hen.
Overblik over økonomien...
Endnu et af de steder, det halter. Jeg bruger ikke flere penge, end jeg har og det har været med til at jeg ikke har følt behovet for overblik. Når sandheden skal frem aner jeg ikke hvad jeg bruger mine penge på (og jo, jeg kunne bare kigge i netbank og notere ned osv., men jeg får det ikke gjort). En anseelig del af min indtægt går til husleje, forsikringer osv - den del har jeg udliciteret til manden. Sidste år fik jeg lavet et system over madbudgettet - kuvertsystem a la luksusfælden. Målet var ikke at jeg skulle spare, målet var måske netop at prioritere kvalitet frem for mængder. Det er gået ufattelig godt, helt simpelt har jeg skrevet ned hvor mange penge, der er brugt og ikke hvad de er brugt på.
Nu er målet at det, der ligger ud over madbudget, telefonregninger og husleje bliver overskueligt. Ikke for at spare, men for at få overblik - det føler jeg, jeg har brug for.
Klar, parat, start...
Alt godt i 2017 til dig!

Abonner på:
Opslag (Atom)