Det er så lang tid siden jeg har skrevet at jeg knap kan huske hvordan man gør. Det er ikke lysten, der har manglet - tværtimod. Jeg har haft en masse at se til fordi et nært familiemedlem har været syg. Meget syg og langt væk. Der var situationer, hvor afstanden mellem Århus og København virkede uendelig- når en man holder af kæmper for sit liv bliver blog og krea så ligegyldigt.
Nu går det fremad. I forhold til hvordan det gik i april og maj går det godt, men det er de nye øjne, der ser. Sandheden er nok at det går fremad og at vi må væbne os med tålmodighed.
Det har givet tid og plads til at være mig selv, til at være mor, hustru og kreativ. Det er mit spinkle håb, der kommer lidt flere indlæg den næste tid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg elsker kommentarer, tak fordi du tager dig tiden til at skrive en