mandag den 4. januar 2016

For 3. gang










Jeg har strikket en trøje til gøjen. Den er blevet ganske fin og han siger den er pæn (men han nægter pure at tage den på).Den blå farve har han selv valgt, resten af stribefarverne er rester af Drops alpaca og Drops babyalpacasilk.


Halskanten har drillet mig helt vildt, den er strikket om tre gange. Første gang lavede jeg rib, den blev lukket for stramt af så han kunne ikke få trøjen over hovedet. Derefter lavede jeg en glatstrikket kant med ombuk, men den flanede. Her til morgen fik jeg lukket en ny kant af, igen i glat med ombuk, men jeg har forsøgt at stramme kanten lidt ind. Nu flaner den lidt, ikke helt så meget som først, og det får blive - jeg gider ikke den halskant mere.


Faktaboks:


Garn: Strikket i Drops alpaca og Drops alpaca Silk, den gennemgående blå indkøbt til formålet.
Pinde: Knit pro, træ, str. 3 mm, den sidste halvdel af halskanten er strikket på pind 2½
Opskrift: Fra Maries Ideer (oprindeligt Sandnes, den kan findes i hæfte 1501)


Kommentar: Jeg håber, gøjen vil tage den i brug. Jeg er træt af halskanten, men han kan få den over hovedet og det er jo trods alt det vigtigste. Næste gang vil jeg strikke den med lidt bredere striber, det er ret kedeligt at hæfte ender.



6 kommentarer:

  1. Øv - jeg krydser fingre - den er da ellers så fin ☺ Kender du strikkeelastik? Det er sådan en tynd elastiktråd man kan strikke med i ribben, så man ikke behøver lukke så stramt af - så bliver den stor nok og kan stadig sidde pænt til. Det kan du jo prøve en anden gang ☺

    SvarSlet
  2. Øv - jeg krydser fingre - den er da ellers så fin ☺ Kender du strikkeelastik? Det er sådan en tynd elastiktråd man kan strikke med i ribben, så man ikke behøver lukke så stramt af - så bliver den stor nok og kan stadig sidde pænt til. Det kan du jo prøve en anden gang ☺

    SvarSlet
  3. Ja, den er ret så fin. Jeg må skaffe noget af det elastik, det har jeg aldrig hørt om - tak for tippet!

    SvarSlet
  4. Den er super fin. Børn kan være sjove selvom de har været med til at ønske sig en trøje er det ikke altid de bil bruge den efter. Men håber at den vil blive brugt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg også. Nu hænger den fremme så han kan se på den, det påvirker af og til lysten

      Slet
  5. Åh, de er så sjove de unger. Kan huske min ældste, når jeg viste ham billeder af strikketrøjer: Den er godt nok pæn Mor, men du ved jo godt, at jeg ikke går i strikketrøjer. Den lille diplomat. Trøjen er nu ellers rigtig fin!

    SvarSlet

Jeg elsker kommentarer, tak fordi du tager dig tiden til at skrive en