mandag den 2. januar 2017

Vi starter igen

Det er ved at være et fast mønster. Bloggen dør hen i løbet af efteråret og bliver så genoplivet når nytåret kommer. Hvert år tænker jeg, at året X bliver året hvor blogning, brevskriveri og reduktion af garnlageret kommer i fokus - og hvert år ender det ud i at det kun holder 14 dage i januar. Det skal ikke afholde mig fra at prøve igen.

Jeg har opsat 5 mål for 2017. De er realistiske at opnå, men kræver alle en indsats. Jeg vil så gerne nå i mål med dem, måske det hjælper at skrive dem ned her.

5 mål for 2017

5 kilo

Planen for 2017 er overordnet at jeg skal tabe mig 5 kg. Jeg er ikke særlig god til at få lagt tid til motion ind i dagligdagen, jeg har ikke tid med fuldtidsjob, mand, barn, madlavning, indkøb og alt det andet jeg gerne vil. Hvis jeg kun har nået 2 kg når året er omme er jeg også glad for det. 5 kg er ambitiøst, men ikke uopnåeligt.

25 breve/julekort/postkort

Jeg vil forsøge at skrive 25 breve/postkort. Ikke nødvendigvis lange breve, men 25 gange vil jeg sætte mig ned, tænke på et andet menneske og skrive et par linjer eller 10. Jeg elsker at få breve, den der helt specielle følelse af at nogen ude i verden har tænkt på mig og gjort den lille indsats, det faktisk er. 25 er i gennemsnit 2 breve/postkort/julekort pr. måned, det burde være opnåeligt.

Annette Danielsen

Jeg har flere af hendes bøger: Grønland, Kunsten at strikke en ø, Vævestrik med japansk islæt, Vinterdage, Østen for solen og Knitting fools. Det har ikke fået mig i gang med hendes modeller. Jeg synes de er fine, jeg hører så meget godt om opskrifterne og alligevel kommer jeg ikke i gang. Målet for 2017 er at der skal strikkes en Annette Danielsen model. Nogen gode forslag på en opskrift, der er god at følge og som giver et godt resultat?

3 sjaler

Jeg vil strikke 3 sjaler. 1 til min mor, der har sukket efter et i flere år. Jeg vil så gerne have et "Kerteminde" fra Susie Haumanns bog Urban så det er et must-knit for 2017. Hvad det sidste skal være lader jeg stå åbent hen.

Overblik over økonomien...

Endnu et af de steder, det halter. Jeg bruger ikke flere penge, end jeg har og det har været med til at jeg ikke har følt behovet for overblik. Når sandheden skal frem aner jeg ikke hvad jeg bruger mine penge på (og jo, jeg kunne bare kigge i netbank og notere ned osv., men jeg får det ikke gjort). En anseelig del af min indtægt går til husleje, forsikringer osv - den del har jeg udliciteret til manden. Sidste år fik jeg lavet et system over madbudgettet - kuvertsystem a la luksusfælden. Målet var ikke at jeg skulle spare, målet var måske netop at prioritere kvalitet frem for mængder. Det er gået ufattelig godt, helt simpelt har jeg skrevet ned hvor mange penge, der er brugt og ikke hvad de er brugt på.
Nu er målet at det, der ligger ud over madbudget, telefonregninger og husleje bliver overskueligt. Ikke for at spare, men for at få overblik - det føler jeg, jeg har brug for.

Klar, parat, start...

Alt godt i 2017 til dig!

fredag den 30. september 2016

Vintervarme til kolde tæer

For 5 år siden besluttede jeg mig for at jeg ville lære at strikke sokker. Jeg købte en meget fin bog, Getting Started Knitting Socks af Ann Budd og det har været min faste sokke-strikke-bog. Den har helt basic sokkeopskrifter, der er nemme at forstå.

Sokker er jævnt kedelige at strikke, men de er enormt lækre at bruge når de er færdige. Nogle vil mene at jeg kan finde lidt mere interesse for projektet,hvis jeg skifter opskriften ud og varierer strikkeprocessen bare en smule, men på en eller anden måde har jeg ikke rigtig lyst. Det er jo også ret fedt at have et automatprojekt i gang og det der med at strikke de samme strømper den ene gang efter den anden minder også lidt om min farmor, det gjorde hun.


Faktaboks:
Garn: Knit picks Felici
Opskrift: Der er startet med 56 masker på 4, opskriften er basisopskriften fra Ann Budds 'Getting started knitting socks'
Pinde: Knit Picks str. 4 (træ)
Hot eller not: Strømperne er fine, jeg er dog lidt i tvivl om garnets holdbarhed i brug...

søndag den 25. september 2016

Flere striber

Jeg kan godt lide striber. Det der enkle, farverige udtryk, man kan opnå helt simpelt. Derfor strikker jeg rigtig tit striber. De seneste (næsten) færdige stiber er den tredje udgave af Rachel Søgaards Striber fra bogen Mange masker.

Denne adskiller sig fra de to andre idet at jeg har vendt vrangen ud. Det giver stadig striber, men med en lidt anden struktur. Jeg kan ikke helt bestemme mig for om det er fint. Til gengæld er jeg tilfreds med farvevalget

 

 
Der mangler knapper. Jeg kan ikke beslutte mig for hvilke, der skal i. Det er sådan lidt ærgerligt fordi jeg jo ikke bruger den uden knapper, men hellere vente til jeg finder de rigtige end sætte nogle tilfældige knapper i.
Som man måske kan se flaner forkanten en smule. Jeg håber, det retter sig i vask, jeg magter ikke at skulle strikke det om...
 
Faktaboks:
Garn: Bundfarven er Blackhill Højlandsuld fra Garnudsalg (farven hedder vist chokolade). De blå farver er nogle oldgamle rester af Coast fra Holst i to forskellige blå nuancer
Opskrift: Rachel Søgaards Striber fra bogen 'Mange masker'. Jeg har strikket en medium så jeg kan have plads til en langærmet t-shirt under
Pinde: Den er strikket på pind 2½ og 3
Hot eller not: Den er, som de to foregående, dejlig. Det udfordrer min tålmodighed at strikke på tynde pinde, men det egner sig glimrende som tag-med-strik. Resultatet er en varmende, let trøje. Der går nok noget tid inden den fjerde kommer på pindene :-)


lørdag den 10. september 2016

En stribet en cardigan

Nogle strikdesignere er helt fantastiske til at lave enkle designs og meget velskrevne opskrifter.

Det der med hvornår en opskrift er velskrevet er nok egentlig et spørgsmål om smag og behag - jeg kan godt lide at de er overskueligt sat op og at de er skrevet i et sprog, jeg forstår. Det er svært at sige hvad der gør at jeg forstår det, men nogle gange sidder jeg og kæmper med opskrifter, der burde være ret enkle. Andre gange kan jeg klare det mest komplicerede fordi jeg kan se opskriftens 'trin' for mig i hovedet.

Rachel Søgaard skriver nogle, for mig, letforståelige opskrifter - og hun laver skønne ting. Jeg har haft bogen Ti Trøjer liggende ret længe uden at strikke derfra. Mange af modellerne har fristet siden jeg så dem strikket op i Rasmilla da bogen udkom. En af modellerne var cardigan nummer en, som dog var strikket op i nogle farver, jeg slet ikke kunne forliges med.

Men da jeg havde rester i det lækre håndværksgarn fra Hjelholts uldspinderi til overs besluttede jeg at supplere resterne og strikke en stribet version af nummer 1.


Der blev suppleret med lamauld fra camarose i farver, der kunne samle de hvide og grå nuancer og samtidig skabe lidt liv. Jeg synes gerne, strik må fylde visuelt når man har det på. Især en model som denne, der er strikket på tykke pinde og derfor vil blive bruge som en varme-trøje og ikke som en bluse-trøje.
Det er gået rigtig fint med at strikke den. Pind 5 er meget samarbejdsvillig og opskriften er super simpel, især når man dropper mønsteret på bærestykket og strikker striber. Resultatet er blevet vildt dejligt og trøjen har hængt på mig de dage, hvor det har været bare det mindstse køligt.

 
Faktaboks
 
Mønster: Nummer en fra bogen Ti Trøjer
Pinde: Den er strikket på pind 5, Knit Pro karbonx
Garn: Håndværksgarn fra Hjelholt (råhvid, lysegrå, antracit) og lamauld fra Camarode (karry, lyseblå, marine). Der er brugt 2 nøgler af hver af lamaulden
Ændringer: Jeg har strikket lidt strammere end strikkefastheden. Det gav en lidt mere tætsiddende trøje end i bogen, og det har gjort den mere taljeret. Jeg kunne med fordel have strikket ærmerne på en lidt tykkere pind, dem ville jeg gerne have haft lidt løsere. Det er nok fordi jeg strikker lidt strammere når jeg strikker rundt. Den er strikket lidt længere end opskriften så den varmer lidt længere ned bagpå
Hot eller ej: Den er for dejlig 

torsdag den 18. august 2016

Smukt strikkeudstyr

Jeg elsker keramik. Jeg er typen, der glad og gerne betaler mindre formuer for keramiske genstande, jeg ikke har brug for. Man kan jo diskutere hvornår kønne ting er noget, man har brug for, men manden mener at der bør være en rød tråd i indretningen - og her falder mine keramik-anskaffelser ofte lidt ved siden af.


På weekendens kunsthåndværkermarked var der skønne ting i massevis. Keramik er oppe i tiden og jeg havde meget svært ved at beherske mig - økonomien begrænsede mig en smule, men jeg var nødt til at indkøbe en af Else Rasmussens fine strikkeskåle. Valget faldt på en skål i en fin blå nuance og med et meget enkelt udtryk




Den er simpelthen så fin. Selvom udvalget var begrænset fordi vi var de10 minutter i lukketid på sidstedagen var det ikke nemt at beslutte hvilken skål, der skulle hjembringes. Nu pynter den - og selvfølgelig matcher den det aktuelle strikketøj


Jeg er gået i gang med endnu en 'Striber' fra Mange masker. Det er den tredje og nok også den sidste lige foreløbig. Det er en super anvendelig model, og den når den kan strikkes af lagergarn glemmer man at overveje tidshorisonten på et pind 3-projekt. Jeg har besluttet at vende vrangen ud denne gang, ellers er den i samme stil med de andre.





torsdag den 4. august 2016

Barselsgave

Jeg plejer at strikke tæpper til de små kommende  i den nærmeste omgangskreds. Jeg strikke forskellige tæpper og de plejer at blive rigtig fint modtaget. Jeg har en veninde, der er gravid og hun har ønsket en kørepose istedet for et tæppe. Da jeg begyndte at komme med undskyldninger fik jeg at vide at den jo gerne måtte se hjemmelavet ud.

Jeg blev overtalt og jeg var fyldt med optimisme da jeg begyndte at kigge opskrifter igennem. Jeg ledte alle steder, i bøger, på biblioteket, på nettet. Ingen steder, absolut ingen steder kunne jeg finde en kørepose med lynlås. Og en på den front var jeg på ingen måde villig til at gå på kompromis.  Selvom det er 5 år siden jeg sidst brugte kørepose og barnevogn selv husker jeg, at knapper til et strikketøj, der ofte indeholder et halvsovende barn er en træls kombination. Dertil kom at det var den eneste forede model, jeg stødte på. Jeg tænkte at foret kunne være godt så selv en meget uldsart baby kunne bruge posen.

Derfor gik jeg på udkig i Haandarbejdets Fremmes arkiv. Indtil maj måned sad jeg i bestyrelsen for foreningen og havde derfor adgang til arkivet - herunder den meget omfattende samling af strikkeopskrifter. Her fandt jeg, hvad jeg søgte!

Jeg læste strikkeopskriften igennem. Den minder om en gammel Isager-opskrift, men den var til at forstå. Strikketøjet gled. Glatstrik er nemt, og på pind 5,5 går det ret hurtigt. Jeg skulle bruge mit hoved indimellem, for beskrivelserne var lidt mangelfulde, men det gik rigtig fint og kombinationen af Hjelholts håndværksgarn og Filcolana Cinnia var dejlig at sidde med på de regnfulde sommerdage.

Med den færdigstrikkede pose kom de virkelige udfordringer. Foret til strikkeposen skulle syes og sættes i. Beskrivelsen var kort og mønsteret skulle man selv tegne op. Det gik fint med at tegne og klippe, men beskrivelsen af sammensyningen var meget kortfattet. Det tog en hel dag at få foret til at passe til posen. Det var med hug-en-hæl-og-klip-en-tå metoden, så man skal ikke kigge for tæt på syningerne ;-)

All in all er jeg tilfreds, jeg håber, modtagerne er det samme.


Faktaboks:

Mønster: Hanne-Marie Prytz for Haandarbejdets Fremme i 1980 (S.L.N. 306)
Pinde: Knit Pro Karbonz 5,5 mm
Garn: Oprindeligt er den strikket i Haandarbejdets Fremmes eget garn (vikingeuld), jeg har brugt Håndværksgarn fra Hjelholt (lidt mere end 4 nøgler) og Filcolanas Cinnia (ca. 3 nøgler). Jeg husker ikke numre på farverne.
Kanten er hæklet med en rest af Hjelholts håndværksgarn (sort), Lett lopi (cerise) og lamauld (karrygul)
Kommentarer: Opskriften er mangelfuld for en urutineret syerske. Det siger måske mere om husmoderen anno 1980 kontra 2016

søndag den 31. juli 2016

Strikkeopbevaring


Jeg plejer at bære mit strikketøj rundt i poser. Helt almindelige (kedelige, maskinsammensyede) stofrester klippet i firkanter, syet sammen, foret med ensfarvet lærred og med en hank (altså på de poser, hvor hanken ikke er faldet af, er der en hank).

Forleden så jeg Kirstens überlækre strikketaske og jeg var simpelthen nødt til at prøve at lave en i samme stil. Jeg har ikke de samme evner udi montering, som Kirsten har. Mit forsøg er blevet hæderligt, men der mangler lidt finish

 
Jeg broderer jo mest korssting og jeg holder enormt meget at det udtryk, de klassiske korssting har. Disse motiver har jeg vist ikke engang selv broderet men købt på et loppemarked. Der er løvefod på den ene side og en kodriver på den anden. Motiverne er naturligvis fra Haandarbejdets Fremme, Gerda Bengtsson, der er designeren bag. Monteringsstoffet lå i stofkassen og båndet er købt hos Stoff og Stil
Jeg er ret godt tilfreds. Den næste bliver (måske) pænere i kanten og så bliver den med sikkerhed en smule mindre.