mandag den 28. november 2011

Jeg er væbnet

med denne bog, en broderenål og et stykke lærred. Jeg skal ud at køre med tog, og hvis gøjen sover tænker jeg at jeg kan begynde. Jeg elsker bøgerne fra Haandarbejdets Fremme. Motiverne er smukke i hver enkelt og hver enkelt 'Årets korssting' har sin egen charme og stemning indygget.



Til at starte med tænker jeg det bliver marts måneds stedmodere der skal laves i en fin lå farve (DB 223 til nørderne), men jeg kan jo nå at ændre det mange gange!

fredag den 25. november 2011

Stadig uden billeder...

Der sker lidt, selvom det er begrænset hvor stort mit kreative overskud det er. Jeg skal i morgen mødes med en masse kvinder, jeg er så heldig at dele hverdag med når jeg ikke lige er på barsel. En af disse havde fødselsdag for ikke så længe siden og jeg havde i den forbindelse lovet hende en pose til strikketøj. Den er færdig og den er klar til at blive fotograferet, billeder kommer i et senere indlæg.

Jeg kan røbe at det er en variant af Mies net. Du kan finde hendes meget fine udgave på hendes rigtig fine blog (http://pralerier.blogspot.com/)

Ellers er min tid gået med at finde brunkage-opskriften i gemmerne.

tirsdag den 22. november 2011

Nogle gange...

...må man erkende at ens kreative evner bare ikke er helt på niveau med andres. Lillesød laver nogle afsindig flotte ting, jeg kan kun drømme om at mine kreative evner udvikler sig bare en lille smule i hendes retning. Jeg har netop meldt mig til en give-away her:

http://lillesoed.blogspot.com/2011/11/give-away.html?showComment=1321989860230#c813456949940697201

Det er nogle helt fantastiske ting, hun laver og jeg håber og krydser alt hvad jeg kan for at jeg kan være den heldige....

fredag den 18. november 2011

Endnu mere inspiration

Product Details

Jeg har lige være på biblioteket og hente denne bog (billedet er taget fra amazon). Der er rigtig mange søde og overskuelige strikkeprojekter i bogen så jeg tror uden tvivl jeg vil prøve at strikke nogle af dem. Der er både handsker, huer, tasker og punge i flotte farver.

Lige for tiden strikke jeg hagesmække af bomuldsrester. Det er lidt trivielt men super praktisk: gøjen kan få nye hagesmække og det er så nem en opskrift at selv jeg kan koncentrere mig om at føre en samtale mens jeg strikker.

tirsdag den 15. november 2011

En ny verden...

Jeg har den sidste time forsøgt at uploade et billede. Mine evner rækker ikke så jeg håber, jeg kan få lidt teknisk assistance inden der går alt for længe.

Jeg ville vise et billede af en bog, jeg har købt. Den er 70 år gammel og hedder 'Gyldendals sy-og strikkebog'. Den er udgivet under besættelsen og indeholder en masse gode tips til hvordan man kan bruge de ressourcer man har istedet for at købe nyt når man har noget brugbart. Jeg har ikke læst ret meget, men den er så super fin og inspirerende med instruktion til hvordan man laver babyluffer af aflagt undetøj og hvordan man skjuler omsyninger med broderier. Indtil videre har den inspireret mig til at kaste mig over mine rester.