fredag den 4. marts 2016

Fru fornuftig...

...er så ikke mig.


I starten af året proklamerede jeg frisk og frejdig at jeg skulle bruge af det bugnende krea-lager inden jeg købte noget nyt. Det holdt til i dag hvor G-uld havde åbnet en popup shop i København. Jeg er jo i gang med at strikke striber i deres uld og det er en stor glæde. Garnet har de skønneste nuancer, og der er bare noget rigtigt ved at garnet er plantefarvet.






Jeg kommer til at have noget tilovers fra striberne og det skal så kombineres med de tre nye fed. De to er ufarvede og det tredje er farvet med kraprod. Planen er en trøje, men lad os nu se - indtil videre lader jeg som om jeg er fru fornuftig og strikker videre på striberne inden jeg tager hul på de nye fed.


Så var jeg omkring Uldstedet og fik omsat et gavekort til Annette Danielsens Vinterdage. Jeg har nu 7 af hendes bøger uden at have strikket en eneste af hendes modeller, det er da meget godt klaret...Jeg er helt overbevist om at jeg skal prøve at strikke noget ad hendes og overvejer at Ulvetime kunne være et godt bud på en ny trøje. Utroligt som jeg altid falder for modeller strikket på pind tre, de tager jo for lang tid at strikke!







8 kommentarer:

  1. Kender godt det med at skulle bruge af lageret men her har jeg snart købt tre gange så meget garn som jeg har strikket af bare siden nytår. Selv manden er begyndt at sige med et smil at vi snart kan slukke for varmen med al den isolering

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har heldigvis ikke så nøje kontrol med hverken lager eller indkøb at jeg ved præcis hvor meget, der forsvinder - det ville knække min selvtillid tror jeg. Min mand har meget svært ved at se hvorfor garn er så interessant og nødvendigt, så jeg kender kommentarerne ;-)

      Slet
  2. G-uld er smukt - jeg kikkede meget på det på Fanø, men blev grebet af sparedille i sidste øjeblik ;-) Kraprod giver da en fantastisk flot farve :-)Tænk, at du har så mange af AD´s bøger og endnu ikke har kastet dig ud i det? Det kan du nu roligt gøre, for du vil blive guidet fint hele vejen og få en smuk trøje ud af det, uanset hvilken model du vælger :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er meget smukt garn, de har. Jeg var meget betaget af krap-rod farven, den har det fineste spil. Jeg er egentlig ikke nervøs for ADs modeller, de er bare ikke kommet på pindene endnu

      Slet
  3. Det er smukt garn og så er det som om at plantefarvede garner altid passer sammen i farverne, næsten lige meget hvordan man sammensætter det.
    Jeg har netop i januar måned strikket mit livs første AD model. Har også de fleste af hendes bøger. Jeg må sige, at jeg blev bidt af at strikke den, da jeg først kom i gang. Er bare altid blevet lidt afskrækket af de lange og omstændelige opskrifter.
    Sjovt nok falder jeg også altid for trøjer på p. 3 og det er også dem jeg strikker flest af, så må det tage den tid det tager. Jeg synes også de tynde trøjer er mest behagelige at gå med. Tykkere trøjer har det med at blive for varme for mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er altså et eller andet nærmest magisk over plantefarvede garner. De er smukke sammen og så har de det der fantastisk spil. Jeg tror egentlig ikke, hendes opskrifter har afskrækket mig - de har jo et godt ry - det er bare ikke rigtig kommet dertil. Det kan da godt være, jeg skal overveje endnu en pind 3, man kan jo også godt have to projekter i gang på samme tid...

      Slet
  4. Ja det g-uld kan virke som en magnet på strikkere. -Dejlige farver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så skønt, det garn. Lige nu ligger det bare så jeg kan blive glad ved at kigge på det

      Slet

Jeg elsker kommentarer, tak fordi du tager dig tiden til at skrive en