lørdag den 27. februar 2016

Retriller en masse

Jeg har brugt den seneste uge i Skeikampen i Norge. Et meget fint sted, hvis man gerne vil stå på ski. Det var første gang, jeg skulle stå på ski, manden har gjort det tit og ofte så jeg lod ham planlægge det hele.


Mens manden var fokuseret på udstyr og teknikaliteter med flybilletter og billeje blev jeg enig med mig selv om at jeg manglede en skitrøje. Sådan en lidt tyk ting, der ikke var alt for kompliceret at strikke. Jeg faldt temmelig pladask for en model fra Haandarbejdets Fremme. Retriller, et enkelt mønster og med plads til bevægelse.


Den er strikket på noget der minder om en måned (hvilket er meget hurtigt for undertegnede). Den har været fantastisk varm og meget behagelig at have på. Det er ikke så tit, jeg strikker mønster, så jeg er rigtig tilfreds med resultatet selvom det er en smule sammentrukket.




Faktaboks

Garn: Hjelholts uldspinderi, Håndværksgarn. Der er brugt ½ nøgle sort og 4½ nøgle hvid

Mønster: Fra Haandarbejdets Fremme (SLN 208 tror jeg)
Pinde: Den er strikket på pind 5 og kanten i halsen er hæklet på nål 5 (der stod 4½ i opskriften)
Hot eller not: Jeg elsker den
Kommentarer: Den er temmelig vid i halsen. Næste gang vil jeg strikke et par retriller mere efter/før mønsteret

4 kommentarer:

  1. Den kan du da også sagtens være tilfreds med - hvor er den lækker :-) Og grafisk på den gode måde :-)

    SvarSlet
  2. Den er smuk og meget speciel og så er det garn du har valgt noget at det lækreste man kan købe. Superflot.

    SvarSlet

Jeg elsker kommentarer, tak fordi du tager dig tiden til at skrive en