Jeg har mest broderet til Årets Korssting og de projekter er hemmelige indtil bogen udgives. Det betyder at der ofte går 4-6 måneder fra jeg afleverer et færdigt broderi til projekterne kan vises frem, og så glemmer jeg det. Men denne gang er det et gammelt kalendermotiv, der skal bruges til en udstilling i Kunstladen på Fanø ifm. strikkefestivallen i september.
Det er Bjørn Wiinblad, der er designeren bag motivet. Han har tegnet kalenderen fra 1995 og den indeholder 12 motiver inspireret af HC Andersens eventyr. Jeg har elsket at brodere Hyrdinden og Skorstensfejeren. Wiinblad har formået at få et lærred og 7 dukker garn i forskellige farver til at vise så meget mere end et eventyr:
Faktaboks
Lærred: Haandarbejdets Fremme, lærred 12B
Designer: Bjørn Wiinblad, Årets Korssting 1995. (Se hele serien her)
Produktnummer: 30-6777 (for et bedre billede se her)
Den kalender er så fin. Det bliver spændende at se 2017. Hvem er designeren ? - hvis det er offentligt ...
SvarSletDen er rigtig fin. Jeg elsker de kalendere, hvor motiverne er lidt skæve: Ida Wincklers huse, Gerda Bengtssons personer osv.
SletJeg må gerne sige hvem der har designet kalenderen, men jeg kan ikke huske det. Det er to kvinder, der har arbejdet sammen og deres inspiration kommer fra gamle agehynder.
Det er spændende at få et indblik i broderiets univers - en verden jeg slet ikke er inde i :-) Det er et finurligt lille broderi, du har fået lavet og sjovt at høre lidt mere om dig :-)
SvarSletDet er godt, hvis det kan være med til at inspirere. Korssting er superhyggeligt, men meget tidskrævende.
Slet