tirsdag den 26. juli 2016

Pligtarbejde

Jeg kigger dagligt på bloggen. Mest fordi jeg her kan se hvilke andre bloggere, der viser spændende projekter frem. Det er næsten to måneder siden jeg skrev sidst, to måneder hvor jeg egentlig synes at jeg har motioneret pinde og nåle temmelig meget og alligevel har der ikke været noget færdigt at vise frem. Forklaringen er, at det meste af tiden er gået med at brodere et broderi til Haandarbejdets Fremme. Jeg er sydame og syer derfor ind imellem nogle projekter, der skal være færdige temmelig hurtigt - mine egne brodereprojekter ligger snildt flere år i skabet inden de bliver færdiggjorte.


Jeg har mest broderet til Årets Korssting og de projekter er hemmelige indtil bogen udgives. Det betyder at der ofte går 4-6 måneder fra jeg afleverer et færdigt broderi til projekterne kan vises frem, og så glemmer jeg det. Men denne gang er det et gammelt kalendermotiv, der skal bruges til en udstilling i Kunstladen på Fanø ifm. strikkefestivallen i september.


Det er Bjørn Wiinblad, der er designeren bag motivet. Han har tegnet kalenderen fra 1995 og den indeholder 12 motiver inspireret af HC Andersens eventyr. Jeg har elsket at brodere Hyrdinden og Skorstensfejeren. Wiinblad har formået at få et lærred og 7 dukker garn i forskellige farver til at vise så meget mere end et eventyr:



Faktaboks

Lærred: Haandarbejdets Fremme, lærred 12B
Designer: Bjørn Wiinblad, Årets Korssting 1995. (Se hele serien her)
Produktnummer: 30-6777 (for et bedre billede se her)

4 kommentarer:

  1. Den kalender er så fin. Det bliver spændende at se 2017. Hvem er designeren ? - hvis det er offentligt ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er rigtig fin. Jeg elsker de kalendere, hvor motiverne er lidt skæve: Ida Wincklers huse, Gerda Bengtssons personer osv.
      Jeg må gerne sige hvem der har designet kalenderen, men jeg kan ikke huske det. Det er to kvinder, der har arbejdet sammen og deres inspiration kommer fra gamle agehynder.

      Slet
  2. Det er spændende at få et indblik i broderiets univers - en verden jeg slet ikke er inde i :-) Det er et finurligt lille broderi, du har fået lavet og sjovt at høre lidt mere om dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er godt, hvis det kan være med til at inspirere. Korssting er superhyggeligt, men meget tidskrævende.

      Slet

Jeg elsker kommentarer, tak fordi du tager dig tiden til at skrive en