søndag den 2. november 2014

Vestosaurus

Den er færdig. Vesten med dinoerne.




Den bærer tydeligt præg af at jeg ikke er vant til at strikke med flere farver. Trådene er ujævne og flere steder kan man ikke se halsen på dyrene. Nogle steder er jeg også ganske godt tilfreds med deres udseende - det er dem der er på den rundstrikkede del af vesten.

Det har ikke øget min lyst til at strikke med flere farver. Måske fordi opskriften ikke var skrevet sådan at man ikke skulle tænke selv. Det er også derfor at jeg ikke viser ryggen, dinoerne på den øverste del sidder ikke særlig pænt placeret for der stod ikke i opskriften hvordan man skulle placere dem når man strikkede frem og tilbage.

Hvorfor jeg ikke viser dem med modellen i? Den er for lille (eller han er for stor)....og jo, jeg strikkede den længere end i opskriften

Faktaboks:

Mønster: Vestosaurus af Signe Simonsen
Garn: Rasmillas yndlingsgarn i farverne: Midnat (80 g), sennep (15 g) og råhvid (15 g)
Pinde: Knit Pro træ, str. 2½ mm til ribben og str. 4 til resten
Hot eller not: Mest det sidste. Jeg glædes dog over at gøjen kan se det er dinosaurusser

3 kommentarer:

  1. Øv, øv og atter øv - det var da en træls oplevelse at få - både, at du ikke synes opskriften er godt nok og at str. blev forkert. Jeg synes nu, det ser ud til at være et fint 1. gangs forsøg - man skal altså prøve de forskellige teknikker nogle gange, før man behersker dem og så er din vest, altså ikke helt tosset. Men synd, hvis det har ødelagt din interesse for flerfarvestrik (jeg bliver nu heller aldrig fan, selvom jeg behersker teknikken ;-))

    SvarSlet
  2. god nok ----- skulle der stå :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lene. Det skal nok blive bedre, jeg er ikke skræmt helt væk. Det er bare så ærgerligt at man ikke forstår opskriften ordentligt synes jeg

      Slet

Jeg elsker kommentarer, tak fordi du tager dig tiden til at skrive en