mandag den 14. januar 2013

Lidt a la Ingalls


Jeg har set rigtig meget Det lille hus på prærien. Da jeg var barn var det en fascination af pige-universet, livet mellem søskende på meget lidt plads. Jeg læste alle bøgerne flere gange og drømmede mig til nybyggernes liv.

I dag tænkte jeg på de tæpper, man ser i filmatiseringen. Jeg havde sat mig for at klippe nogle stykker stof til noget patchwork fordi strikketøjet ikke lokkede. Det blev til mange lapper, gøjen sorterede dem møjsommeligt i et system, der ikke var andre end ham selv der forstod. Lapperne fordelte sig mellem firkantede, sekskantede og så nogle helt små sekskantede fordi der absolut ikke måtte gå noget til spilde. Jeg døbte dem Ingalls-lapper

De firkantede lapper

Ingalls lapperne

Manden så alle lapperne og spurgte om jeg selv tror, min tålmodighed rækker til at få noget brugbart ud af det. Det må jeg jo så bevise, at jeg har. Nu er spørgsmålet så hvad jeg skal finde på at lave...





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, tak fordi du tager dig tiden til at skrive en